Cidrerie du vulcain

Normandiet, Frankrig

Cidrerie du Vulcain er sådan lidt low-key undergrundskult. Det er cider, lavet med en præcision og en seriøsitet, som er vin værdi. “Vulcain” er det franske ord for Rød Admiral sommerfugl. Rød Admiral flokkes i høstsæsonen om nedfaldsæbler, som giver dejlig sød og let alkoholisk nektar- så bliver sommerfuglene lidt forfjamsket og mindre sky og hos Vulcain du Cidrerie er Rød Admiral derfor totemdyret, der flokkes om frugterne i høstsæsonen og pryder deres smukke ikoniske labels.

Jacques Perritas er egentlig biolog og arbejdede for den Schweiziske regering med at kortlægge naturområder, men han savnede at komme tættere på naturen, så han skiftede et velbetalt job for regeringen ud med jobs for vinbønder. Her begyndte han at lægge mærke til alle de frugtplantager, der ikke længere blev passet og alle de frugttræer, der stod rundt omkring og som bare kastede sine frugter på jorden til ingen verdens nytte. For 20 år siden begyndte han derfor en lille ciderproduktion i Gruyere på ægte æblerov-manér.

Jacques arbejder med gamle lokale æblesorter fra træer, der er op til 200 år gamle(!). Hans tilgang til frugten (mest æbler, men også pærer og kvæder) er inspireret af hans tid hos schweiziske vinbønder, han mener først et træs frugt er klar til at bruge til cider efter 20 år og at træer med mindre frugtsætning skaber større koncentration i mosten. Dette skaber en kompleksitet i ciderne, som gør dem enormt delikate og præcise. I kælderen arbejder Jacques kun med spontangæring og flaskning før endt gæring for carbonering.

Jacques er for nyligt flyttet til Normadiet “til Europas største pærelund” som han selv siger, hvor han planter gamle æble- og pæresorter. Et rigtig spændende projekt, som helt sikkert kommer til at skabe ligeså fine og komplekse cidere som de schweiziske, han indtil videre har frigivet.

 

Cuvée description

+ Turgowy

Type: cider
Æble(r): Thurgauer Weinapfel & Tobiässler apples
Vinifikation: Manuel høst og opvækst på stål. Refermentering i flaske.
Certificering: Ingen

+ Transparente

Type: Cider
Æble(r): 25 forskellige æblesorter bl.a. Transparente de Croncels, Reinette de Champagne, Pomme Raisin & Rosé de Bern
Vinifikation: Manuel høst og opvækst på stål. Refermentering i flaske. Certificering: Ingen

+ Trois Pépins

Type: Cider
Æble(r): Blend af æbler, pærer og kvæder
Vinifikation: Manuel høst og opvækst på stål. Refermentering i flaske.
Certificering: Ingen