Didier Cazac


Ardèche, Frankrig

Didier er en del af en ny bølge af unge vinmagere i og omkring Ardeche, som er en af Frankrigs mest lovende regioner med masser af energi og tilstrømning af idealister. Lige noget for os.

Vi fik Didier Cazac i sigtekornet, da legenden Samuel Boulay fortalte os, at Didier, ifølge ham, var en af de mest lysende stjerner på vinhimlen. Vi blev selvfølgelig besnæret af de ord, og blev nødt til at finde ud af, hvad der lå bag den stjernebestøvede omtale.

Vi fandt hans vine på en lille messe i Ardeche, som begyndte kl 10, men allerede kl 12 var alle stande tomme, da der blev tændt op i BBQ-grillen udenfor  på parkeringspladsen. Vi fandt heller ikke nogen Didier Cazac, men kun et par vinflasker, der stod tillokkende fremme. Vi sneg os til en smagsprøve og kunne fornemme, at der var noget på spil. En renhed og spændvidde i hans vine, som måtte være den, der også havde ramt Samuel Boulay. En måned senere fik vi så muligheden for at smage på vinene igen og møde Didier (ikke nogen BBQ på parkeringspladsen denne gang) og kunne fornemme en vinmager, som er lige så energisk, som de vine, han producerer. 

Didier arbejder med kun to hektar på en jordbund af ler og kalksten. Det særlige ved jorden er, at de ligger tæt på en lille å, som giver druerne mere friskhed i en region, der desværre kun bliver varmere og varmere. Vi er spændt på, hvad fremtiden vil bringe for Didier.


CUVÉE DESCRIPTIONS

+ Aïssada

Type: Hvidvin
Drue(r): Grenache Blanc
Jordbund: Kalksten
Vinifikation: Manuel høst, direkte pres og opvækst på stål.
Certificering: Ingen

+ Farnienté

Type: Hvidvin
Drue(r): Grenache Blanc & Marsanne
Jordbund: Ler & Kalksten
Vinifikation: Et mix af de to cuvéer; Aïssada og Dejante, da tankene var fulde.
Certificering: Ingen

+ Dejante

Type: Orangevin
Drue(r): Marsanne
Jordbund: Ler & Kalksten
Vinifikation: Manuel høst, 10 dages maceration af afstilkede druer, efterfulgt af opvæskt på stål.
Certificering: Ingen

+ La Cuvée à Poils

Type: Rødvin
Drue(r): Grenache Noir
Jordbund: Ler & Kalksten
Vinifikation: Manuel høst og afstilkning, 15-dages maceration, efterfulgt af opvæskt på stål.
Certificering: Ingen

+ Bourrinos

Type: Rødvin
Drue(r): Syrah
Jordbund: Ler & Kalksten
Vinifikation: Manuel høst, carbonisk maceration og opvæskt på stål.
Certificering: Ingen