Le Vin de Blaise

Languedoc, Frankrig

I 2015 stod Stephanie overfor et valg: Hendes tre generationer lange familiedomæne stod overfor at skulle afhændes og ingen af hendes to søskende var interesseret, så hvad gør man? I en kærlighed til gården, traditionen og vinstokkene overtog Stephanie domænet, og derfor er Le Vin de Blaise for alvor en del af hendes DNA. Hun overtog dyrkningen på familiegården i Vaucluse i 2015 og omlagde med det samme til økologisk dyrkning, og nu arbejder hun udelukkende biodynamisk. 

De første vinstokke blev plantet af hendes tipoldefar, Blaise, i 1910, som har lagt navn til domænet. På nuværende tidspunkt arbejder hun på 12 hektar med vinstokke af Grenache, Syrah, Carignan, Mourvedre og Cinsault, som er op til 60 år gamle, plantet i sandet og leret jord, og vinene bliver vinificeret i beton og stål. Stephanie har en enormt god forståelse for vin og arbejder intuitivt i kælderen og marken. Stephanies energi udvikler domænet i en mere moderne retning, men vinene har stadig en traditionel fornemmelse i sig med dybe frugtnoter, masser krydderi og en kompleks struktur,


CUVÉE DESCRIPTIONS