Maison en Belles Lies

Bourgogne, Frankrig

 

Pierre Fenals er manden bag Maison en Belles Lies. Han er energisk, idérig og virkelig virkelig dygtig vinmager.

Det er et af skæbnens lykkeligere kispus, at Pierre endte med at lave smukke vine i Bourgogne. Frøet blev sået mange år før, i 90’erne, hvor han på et af de berømte parisiske brocanter købte en brugt bog om biodynamiske dyrkningsprincipper af ingen ringere end Rudolph Steiner. Læsningen om biodynamik resonerede med Pierre og frøet spirede over de næste mange år, indtil han i en alder af 52, efter et halvt arbejdsliv i modebranchen besluttede sig for at forfølge sin store passion- vin. Han begyndte derfor på vinskole i Beaune, men det mest formende for ham, ifølge ham selv, var hans år som helt almindelig markarbejder hos navne som Trapet, Lapierre og Giboulot.

Pierre er på en slags biodynamisk mission, han vil vide hvordan alting tikker og er, hvilket har resulteret i vilde projekter, som fx at holde køer, for at forstå biodynamikken bedre og dyrkning af urter til teer til stokkene og jorden.

Hans vine rangerer fra super rene udtryk for noget af det største terroir i Bourgogne (fx Corton Charlemagne), til mere legende vine som fx en macereret aligoté, der har ligget på et lerfad, der får Lennon til at fløjte ”Yellow Submarine” i ens ører.

Pierre, som nu er oppe i årene, er, som den sympatiske og holistisk tænkende mand han er, begyndt at tage unge vinbønder under vingen, hvoraf især La Chaume de Lies kan fremhæves. Alt er forbundet og i Pierres vine, kan man fornemme forbindelserne og fortsættelserne.

 

 CUVÉE DESCRIPTIONS

+ Aligoté

Type: Hvidvin
Drue(r): Aligoté
Jordbund: Hvid kalksten
Vinifikation: Direkte pres af hele klaser. Tre dages kold sedimentering i tank. Spontan gæring og femten måneders lagring i enten tank (30%) eller gamle bordeaux-fade (70%). Minimalt tilsat svovl og ingen filtrering.
Certificering: Ingen

+ Monthelié

Type: Hvidvin
Drue(r): Chardonnay
Jordbund: Hvid kalksten
Vinifikation: Direkte pres af hele klaser. Tre dages kold sedimentering i tank. Spontan gæring og fjorten måneders lagring i 350-liters bordeaux-fade. Minimalt tilsat svovl og ingen filtrering.
Certificering: Ingen

+ Santenay

Type: Hvidvin
Drue(r): Chardonnay
Jordbund: Kalksten & mergel
Vinifikation: Direkte pres af hele klaser. Tre dages kold sedimentering i tank. Spontan gæring og femten måneders lagring i 350-liters bordeaux-fade. Minimalt tilsat svovl og ingen filtrering.
Certificering:

+ Corton Charlemagne 2018

Type: Hvidvin
Drue(r): Chardonnay
Jordbund: Kalksten & mergel
Vinifikation: Direkte pres af hele klaser. Tre dages kold sedimentering i tank. Spontan gæring og lagring i 350-liters bordeaux-fade. Minimalt tilsat svovl og ingen filtrering.
Certificering: Ingen

+ L’Etrange

Type: Rødvin
Drue(r): Pinot Noir, Gamay & Chardonnay
Jordbund: Kalk
Vinifikation:
Certificering: Ingen

+ Hautes Côtes de Beaune

Type: Rødvin
Drue(r): Pinot Noir
Jordbund: Rød lerjord
Vinifikation: Hele klasen spontangæres i tank ved lav temperatur efterfulgt af fire ugers maceration. Først trampes druerne let for at frigive mosten, derefter holdes tanken lukket de første tre dage for at gæringen begynder og skaber kuldioxid. Efter presning udvikles vinen i atten måneder på bordeaux-fade. Minimalt tilsat svovl og ingen filtrering.
Certificering: Ingen

+ Maranges

Type: Rødvin
Drue(r): Pinot Noir
Jordbund: Kalksten & mergel
Vinifikation: Hele klaser spontangæres i åbne kar ved lav temperatur, fire ugers maceration. Efter presning udvikles vinen i femten måneder på bordeaux-fade. Minimalt tilsat svovl og ingen filtrering.
Certificering: Ingen

+ Maranges 1. Cru

Type: Rødvin
Drue(r): Pinot Noir
Jordbund: Kalksten & mergel
Vinifikation: Hele klaser spontangæres i åbne kar ved lav temperatur, fire ugers maceration. Efter presning udvikles vinen i femten måneder på bordeaux-fade. Minimalt tilsat svovl og ingen filtrering.
Certificering: Ingen