Husseren-Les-Châteaux, Alsace, Frankrig

Gérard Schueller et Fils

Bruno Schueller er en slags levende legende i Alsace pga. af sin komprimisløse stil og store forståelse for vin som han har praktiseret siden midt 90’erne.

Domainet blev grundlagt af faderen Gerard i 1960'erne. Bruno overtog som 25årig, længe før 'naturvin' var en fast del af vin-vokabulariet. Han har gennem årtiers frygtløs eksperimentering og tålmodighed sat sit uforglemmelige præg på, hvad vin fra Alsace kan være. Han har da også opfostret en del dygtige vinbønder igennem tiden, bl.a. Kenjiro Kagami, Paul Gillet og Vincent Marie.

Tiden står stille i Bruno's kælder, der tidligere husede familiens heste og køer. De gamle kæmpestore foudres rører sig ikke ud af stedet, og han undlader helst at flaskesine vine indtil det allersidste øjeblik, for at tillade dem at udvikle sig længst muligt. Generelt ville han foretrække, at vinene forblev på fade og flasker i mindst 10 år - men det er svært, for efterspørgslen er stor.

Bruno råder over ca. 10 ha, bl.a. grands cruerne Eichberg og Pfersigberg, men en af hans mest ekoniske marker er Bildstoecklé som er en bakketop, udelukkende holdt ved lige med heste og knofedt.Bruno er ikke bange for at prøve grænser med traditionerne. For nyligt har han blandt andet plantet Sankt Laurent og Sangiovese i sine marker. En stor inspiration kommer netop fra bl.a. Italien hvorfra hans kone Elena også kommer, og således vinificerer Bruno også en del vine med skindkontakt.Der er ingen tvivl om, at der er tale om en mand, som ser fremad og ikke tilbage!

Vinbonde

Bruno Schueller

Areal

10 ha

Dyrkningsmetode

Arbejder efter økologiske principper, men ikke certificeret

Vine
Riesling Réserve
+
Riesling Particuliére
+
Riesling Bildstoeckle
+
Traminer Pigé
+
Pinot Noir LN 012
+

Området

Tilbage til vinbønder